Troels Mylenberg har fået en besked, der ændrer hele hans fremtid. Den 56-årige nyhedsvært fortæller nu åbent, at hans kræftsygdom er vendt tilbage, og at lægerne ikke længere kan få den til at forsvinde.
Trods den alvorlige situation har han ikke tænkt sig at lægge arbejdslivet helt fra sig. Han har det efter omstændighederne fint og ønsker at fortsætte på deltid, så længe kræfterne tillader det.
– Jeg er syg igen. Det kan ikke gå væk. Jeg er uhelbredeligt syg, fortæller Troels.
Ordene er direkte og uden forsøg på at skjule alvoren. Samtidig nægter han at lade sygdommen definere alt. Arbejdet, bøgerne og ønsket om at hjælpe andre giver stadig hans hverdag retning.
Mavesmerter førte til undersøgelser
Det begyndte i starten af 2025. Troels havde gennem en periode gået rundt med smerter i maven og besluttede sig til sidst for at kontakte sin læge.
Der fulgte en række undersøgelser, og svaret blev det, han havde frygtet: Han havde tyktarmskræft.
Diagnosen sendte ham ind i et krævende behandlingsforløb. I en længere periode var han væk fra skærmen, mens han modtog kemoterapi og forsøgte at komme gennem de hårdeste dele af sygdommen.
I november kunne seerne igen opleve ham som nyhedsvært. Tilbagekomsten blev et synligt tegn på, at Troels ønskede at genoptage en del af sit gamle liv efter måneder præget af behandling.
Nu er situationen forandret igen. Sygdommen er vendt tilbage, og denne gang har han fået at vide, at den ikke kan helbredes.
Det betyder dog ikke, at Troels har opgivet sin hverdag eller sine professionelle ambitioner. Han fortæller, at han fortsat vil arbejde, men i et omfang der passer til hans helbred.
Vil blive ved med at arbejde
For mange ville beskeden føre til et fuldstændigt stop. Troels vælger en anden vej.
Han ønsker at beholde tilknytningen til arbejdet og fortsætte som nyhedsvært på deltid. Det giver ham mulighed for stadig at være en del af det fag, der har fyldt så meget i hans liv, uden at presse sig selv mere end nødvendigt.
Beslutningen afspejler den tilgang, han også har haft gennem det tidligere behandlingsforløb. Selv på de vanskelige dage har han forsøgt at holde fast i de projekter, der gav mening.
Arbejdet har ikke fjernet sygdommen eller gjort forløbet lettere, men det har givet ham noget andet at rette opmærksomheden mod.
Den nye status ændrer alligevel rammerne. Troels ved nu, at han ikke kommer til at slippe af med sygdommen. Derfor må arbejdstiden og de daglige planer tilpasses løbende.
Skriver åbent om sit eget forløb
Snart udkommer Troels Mylenberg med en bog om det, han selv har været igennem.
Han beskriver skriveprocessen som en form for selvterapi. Ved at samle oplevelserne på papir forsøger han at forstå de mange tanker, følelser og forandringer, der har fulgt med diagnosen og behandlingen.
Bogen bliver ikke kun en personlig beretning. Troels håber, at den kan gøre en forskel for andre, som befinder sig i en lignende situation.
Mennesker, der selv får en alvorlig diagnose, kan opleve usikkerhed, frygt og en følelse af at stå alene. Ved at dele sine egne erfaringer ønsker Troels at skabe genkendelse og måske give læserne en smule støtte.
Det er heller ikke første gang, han har skrevet en bog, mens sygdommen har fyldt i hverdagen.
Arbejdede med Gidsel og Pytlick under behandlingen
Sidste år udgav Troels bogen «Gidsel og Pytlick» om håndboldstjernerne Mathias Gidsel og Simon Pytlick.
Projektet blev til, samtidig med at nyhedsværten gennemgik kemobehandling. Arbejdet måtte derfor planlægges efter hans form, og møderne blev ofte lagt på de tidspunkter, hvor han havde kræfter til dem.
Mathias Gidsel fortalte i december, at han og Simon Pytlick havde oplevet både de gode og de meget svære perioder sammen med forfatteren.
– Vi har mødt Troels gennem det sidste år på godt og ondt og i nogle rigtig hårde perioder for Troels selv. Også når han har været i gang med hård kemobehandling, fortalte Gidsel.
De så også Troels på dage, hvor energien var bedre. Fleksibilitet blev afgørende for, at bogen kunne gennemføres.
– Vi har også mødt ham på gode dage, og tit har det jo været op til ham, hvornår han kunne, og så har vi mødtes med ham i sommerhuset, forklarede håndboldspilleren.
Arbejdet blev dermed tilpasset sygdomsforløbet i stedet for at blive sat helt på pause.
Gjorde stort indtryk på håndboldstjernerne
Simon Pytlick blev også berørt af den måde, Troels håndterede forløbet på.
Selv under den hårde behandling mødte nyhedsværten forberedt op og arbejdede videre. Pytlick oplevede, at det ofte var svært at mærke, hvor meget han faktisk kæmpede med.
– Han har været utrolig sej og taget det i stiv arm. Man har nærmest ikke kunnet mærke på ham, at han var syg, fortalte Pytlick.
Troels havde dog fra begyndelsen været ærlig om, at der kunne komme øjeblikke, hvor kroppen krævede en pause. Den mulighed accepterede de to håndboldspillere uden tøven.
– Han har forberedt os på, at der kunne komme øjeblikke, hvor han måtte trække sig en lille smule, og det var vi kun åbne overfor, sagde Pytlick.
Samarbejdet viser, hvordan Troels gennem hele forløbet har forsøgt at finde en balance. Han ville fortsat skrive og møde mennesker, men samtidig være ærlig om sine begrænsninger.
Den nye bog har et andet udgangspunkt
Hvor den forrige bog fortalte historien om to store danske sportsprofiler, vender Troels denne gang blikket mod sit eget liv.
Det gør projektet langt mere personligt. Han skal ikke blot beskrive andre menneskers oplevelser, men sætte ord på en virkelighed, som stadig udvikler sig omkring ham.
Betegnelsen «selvterapi» fortæller noget om, hvorfor arbejdet er vigtigt. Skriveprocessen bliver et sted, hvor han kan samle tankerne og bearbejde den besked, han har fået.
Samtidig giver bogen ham mulighed for at række ud til andre. Troels ønsker, at mennesker i samme situation skal kunne finde noget brugbart i hans fortælling.
Det kan være genkendelse, trøst eller blot oplevelsen af, at en anden person forstår, hvor voldsomt livet kan forandre sig efter en diagnose.
Holder fast i hverdagen
Troels lægger ikke skjul på, at situationen er alvorlig. Han siger direkte, at sygdommen ikke kan gå væk.
Alligevel handler hans fortælling ikke kun om det, han risikerer at miste. Den handler også om alt det, han stadig ønsker at bevare.
Han vil arbejde på deltid. Han vil færdiggøre og udgive sin bog. Og han vil bruge sine erfaringer til at hjælpe mennesker, der står med lignende beskeder.
Den nye virkelighed kræver tilpasninger, men Troels insisterer på fortsat at være aktiv. Han har allerede vist, at han kan gennemføre store projekter midt i et krævende behandlingsforløb.
Nu står han over for en endnu sværere fase. Men så længe helbredet og kræfterne tillader det, vil han fortsat være nyhedsvært, forfatter og en stemme for andre i samme situation.
