Da kong Harald i 2008 blev spurgt, hvad dronning Sonja havde betydet for ham gennem deres første 40 år som ægtepar, tøvede han ikke.
– Hun har betydet alt for mig. Jeg er en helt anden mand nu, end før vi giftede os, sagde han.
I dag står den 89-årige dronning foran den sværeste afsked. Efter 57 års ægteskab skal hun tage farvel med manden, som nægtede at opgive deres kærlighed, selv da både hoffet, regeringen og store dele af det norske folk mente, at forholdet var forkert.
Historien om Harald og Sonja blev siden et symbol på trofasthed og sammenhold. Men begyndelsen var præget af hemmelige møder, dårlig samvittighed og en ventetid, der satte dybe spor hos dem begge.
En dreng på 14 år og et halstørklæde
Det første møde mellem dem fandt sted længe før romantikken begyndte. Harald var kun 14 år, da han traf Sonja Haraldsen på en sejlerlejr på den norske ø Hankø.
Harald kunne ikke selv huske episoden, da parret mange år senere fortalte om den. Sonja havde derimod bevaret et helt bestemt minde.
Den unge prins havde trukket hende i halstørklædet.
Da hun senere blev spurgt, om han også havde forsøgt andre tilnærmelser, kom svaret med et grin:
– Men det var altså det eneste!
Det korte møde førte ikke umiddelbart til mere. Der skulle gå otte år, før deres veje igen krydsede hinanden under helt andre omstændigheder.
Denne gang skete det ved en middag hos deres fælles ven Johan Stenersen. Den unge kronprins så pludselig Sonja med nye øjne.
Hendes kastanjebrune hår, brune øjne og varme væsen gjorde et øjeblikkeligt indtryk. Harald beskrev siden selv mødet som et slag, der ramte ham uden varsel.
– Det sagde «bang», fortalte han.
Men det, der begyndte på et øjeblik, skulle udvikle sig til en årelang kamp.
– For os blev det dog et meget langt «bang». Det føltes som en forfærdelig lang tid, tilføjede Harald.
Hun kom fra den forkerte familie
Problemet var ikke deres følelser. Problemet var Sonjas baggrund.
Hun var datter af en manufakturhandler og var vokset op i Vinderen, et almindeligt middelklassekvarter i Oslo. Hun havde hverken kongelig titel eller adelige rødder.
Som ung havde hun desuden boet i Cambridge i England. Her arbejdede hun i en periode på byens ældste pub, hvor hun serverede fadøl.
For mange omkring det norske kongehus passede den historie ikke sammen med rollen som fremtidig dronning. Også regeringen og store dele af befolkningen mente, at kronprinsens hustru burde komme fra en kongelig eller aristokratisk familie.
Sonja blev derfor vurderet ud fra det, hun ikke var, snarere end den person hun faktisk var.
Harald vidste, at forholdet ville skabe problemer. Alligevel kunne hverken han eller Sonja standse det, der var begyndt at vokse mellem dem.
– Det var jo tilsyneladende ikke muligt, det, der var ved at ske, men det var ikke rigtig noget, nogen af os kunne gøre så meget ved, tror jeg, sagde han senere.
Slotsdørene blev lukket for Sonja
De første år måtte parret mødes væk fra offentligheden. Venner stillede deres hjem til rådighed og hjalp dem med at skjule forholdet.
Enkelte gange blev Sonja inviteret til Slottet af Haralds far, kong Olav. På dette tidspunkt havde han endnu ikke gennemskuet den egentlige forbindelse mellem hende og sønnen.
Da kongen fandt ud af, at Harald og Sonja var forelskede, ophørte invitationerne.
Det blev endnu et tydeligt signal om, hvor stærk modstanden var. Forholdet måtte fortsat holdes skjult, og der fandtes ingen garanti for, at de nogensinde ville få lov til at gifte sig.
De kunne ikke optræde sammen som et almindeligt par. Hver offentlig bevægelse krævede forsigtighed, og følelserne måtte gemmes bag lukkede døre.
Sådan fortsatte det i ni år.
Hemmeligheden blev en tung byrde
Den lange ventetid havde en høj pris. Sonja levede med usikkerheden om, hvorvidt Harald til sidst ville vælge hende eller bøje sig for de kongelige forventninger.
Hun har senere fortalt, at presset ikke bare forsvandt, da de endelig fik hinanden. Erfaringerne satte spor, hun mente kunne følge et menneske resten af livet.
– Jeg tror ikke, at et menneske har godt af at være under et så stærkt pres over lang tid. Det tror jeg, man slider med resten af livet, forklarede hun.
Harald oplevede situationen fra en anden position, men hans indre konflikt var ikke mindre.
Han elskede Sonja og ønskede en fremtid med hende. Samtidig var han opdraget til at sætte landet, familien og pligten foran sine egne behov.
– Jeg elskede Sonja Haraldsen, men jeg havde også dårlig samvittighed over for min far og Norge, fortalte han.
Kronprinsen følte, at selve kærligheden kunne være et brud på det ansvar, han var født til at bære.
– Jeg følte, at jeg havde gjort noget forkert, jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg havde gjort noget, jeg ikke burde have gjort, sagde Harald.
Lod familien forstå, at der ikke fandtes et alternativ
Efter ni år var Harald ikke længere villig til at leve i uvished.
Han gjorde det klart for familien, at han ikke ville vælge en anden kvinde for at leve op til traditionerne. Hvis han ikke fik lov til at gifte sig med Sonja, ville han slet ikke gifte sig.
Det betød også, at han ikke ville føre kongeslægten videre.
Pludselig handlede sagen ikke længere kun om kronprinsens private liv. Hele monarkiets fremtid kunne blive påvirket af hans beslutning.
Kong Olav måtte derfor søge politisk rådgivning. Han drøftede spørgsmålet med regeringen under statsminister Per Borten, Stortingets præsident Bernt Ingvaldsen og lederne af de parlamentariske partier.
Efter mange års modstand kom det svar, Harald og Sonja havde ventet på: De fik lov til at gifte sig.
Den 19. marts 1968 offentliggjorde Harald forlovelsen med kvinden, han havde holdt fast i gennem ni skjulte år.
Sonja kunne endelig træde frem ved hans side.
850 gæster og tre dages fejring
Brylluppet fulgte blot fem måneder senere. Den 29. august 1968 blev Harald og Sonja viet i Oslo Domkirke.
Omkring 850 gæster deltog, og fejringen fortsatte over tre dage.
Den tidligere «almindelige middelklassepige» var nu blevet en officiel del af den norske kongefamilie. Senere skulle hun blive landets dronning.
Harald havde valgt kærligheden uden at opgive pligten. Tværtimod blev Sonja den person, der hjalp ham med at finde sin egen måde at udfylde den kongelige rolle på.
Hans valgsprog blev «Alt for Norge». Men han havde allerede bevist, at der fandtes én ting, han ikke ville ofre, heller ikke for landet: livet med Sonja.
Ved sølvbrylluppet i 1993 dansede parret sammen efter 25 års ægteskab. Billederne stod i skarp kontrast til de år, hvor de ikke engang kunne vise sig offentligt som kærester.
Beviste kritikerne forkert
Harald og Sonja fik 57 år sammen som ægtepar. Deres forhold blev kendetegnet af respekt, humor og en loyalitet, der havde overlevet den hårdeste prøve allerede inden brylluppet.
Den kvinde, som nogle mente ikke var værdig til at blive kongens hustru, blev hans vigtigste støtte.
Kong Harald fortalte selv, at Sonja havde været afgørende for hans personlige udvikling. Hun hjalp ham med at blive den mand og monark, som nordmændene lærte at kende for hans varme og medmenneskelighed.
Parrets lange ægteskab blev samtidig det stærkeste svar til dem, der oprindeligt ønskede at holde dem adskilt.
De måtte vente ni år på at få hinanden, men kærligheden holdt gennem næsten seks årtier som mand og hustru.
I dag står Sonja tilbage med minderne om hele rejsen: den drilagtige dreng på Hankø, den unge kronprins ved middagen hos Johan Stenersen, de skjulte møder, forlovelsen og den store bryllupsfest i Oslo.
Hun tager afsked med kongen, men først og fremmest med sin Harald. Manden, der engang gjorde det klart, at der ikke fandtes nogen fremtid for ham med en anden kvinde.
Hans ord fra 2008 står nu tilbage som den enkleste opsummering af deres fælles historie:
– Hun har betydet alt for mig.
