Rasmus blev holdt for nar i fire måneder – nu sætter »Jury Duty«-stjernen ord på forskellen

Fire måneder brugte Rasmus Wallbridge på det, han troede skulle blive en dansk »Scary Movie«. Projektet var i virkeligheden en del af TV 2-programmet »Alle elsker Rasmus«, som siden blev trukket tilbage. Onsdag eftermiddag meddelte Wallbridge, at samtlige hans shows i 2026 bliver aflyst eller udskudt.

Amerikaneren Ronald Gladden har selv prøvet at stå midt i en tv-produktion, hvor alle andre kendte sandheden. Han var den intetanende hovedperson i første sæson af »Jury Duty«. Da han blev spurgt om den danske udsendelse, pegede han på, hvad det kan betyde, hvis joken går ud over den eneste, der ikke kender præmissen.

– Hvis programmet gik ud på at udstille den intetanende hovedperson, kan jeg godt forstå, hvorfor det ikke blev taget godt imod.

En hyldest og 100.000 dollar

Da Gladden fik afsløret, hvad han havde været med til, var alle de medvirkende samlet. Han fik at vide, at retssagen var opdigtet, og at folkene omkring ham havde spillet roller. Samtidig blev han hyldet for de valg, han havde truffet i løbet af optagelserne. Han fik 100.000 dollar i præmie. I anden sæson fik hovedpersonen Anthony Norman 150.000 dollar for sin medvirken.

I den danske sag har et muligt beløb på 25.000 kroner været en del af diskussionen. Spørgsmålet er, om Wallbridge blev tilbudt forskellige beløb, alt efter om han sagde ja eller nej til, at TV 2 måtte sende programmet. Henrik Qvortrup har luftet den mulighed, at Wallbridge følte sig presset til at sige ja, fordi han angiveligt stod til kun at få 25.000 kroner for de fire måneder. Både beløbet og forklaringen på hans mulige ja er fremsat som ubekræftede oplysninger.

Alle i retssalen spillede en rolle

Gladden blev valgt blandt flere tusinde ansøgere. I lidt over tre uger troede han, at han var udtaget som nævning i en amerikansk retssag. Dommeren, advokaterne, vidnerne og resten af nævningene var skuespillere. Gladden var den eneste, der tog retssagen for pålydende.

Det begyndte som en tilsyneladende almindelig sag. Efterhånden blev det hele mere absurd, og Gladden måtte finde ud af, hvordan han skulle håndtere de mennesker, han var lukket inde i miljøet med. Han opmuntrede andre, tog skylden for noget, han ikke havde gjort, og gjorde en indsats for at få folk med i fællesskabet. De øvrige nævninges roller gav ham plads til at vise den venlighed og rummelighed, der gjorde ham til seriens helt.

Præmissen for »Jury Duty« er beskrevet sådan:

»En intetanende hovedperson bliver udsat for en række begivenheder i virkelighedens verden. Uden at vide det er vedkommende en del af nøje iscenesatte situationer, der er arrangeret af skuespillere.«

Det er også en beskrivelse, man kunne genkende fra »Alle elsker Rasmus«. De to sæsoner af »Jury Duty« på Amazon Prime udspillede sig over omtrent én til tre uger hver. I Danmark varede iscenesættelsen fire måneder. Det amerikanske program er flere gange blevet nævnt i debatten og har fået ros for sin kærlige humor. Kritikken af den danske udsendelse har handlet om, at Wallbridge blev mobbet, løjet for og frataget en drøm.

Gladden peger på en anden film

»The Truman Show« har været en udbredt sammenligning i debatten om »Alle elsker Rasmus«. Gladden tænker selv på »Windy City Heat« fra 2003. Han siger, at han er usikker på, hvilken vinkel folkene bag den danske udsendelse gik efter. Til gengæld er han klar i mælet om, hvad hans eget hold ville med »Jury Duty«.

– Jeg er ikke helt sikker på, hvilken vinkel ”Alle elsker Rasmus” forsøgte at vise, men jeg ved, at Jury Duty havde til hensigt at fremhæve menneskeligheden og vise, at anstændighed stadig findes.

– Og jeg tror, det er derfor, programmet samlet set blev en succes.