Peter Lund Madsen skulle have været med i sin lillebrors bog om døden. Sådan gik det ikke. Den 10. august sidste år døde Peter pludseligt af en blodprop under en cykeltur. Han blev 65 år. Tilbage står 63-årige Anders Lund Madsen med arbejdet på bogen, savnet efter sin bror og et spørgsmål, han stadig gerne ville have stillet ham.
– Hvad fanden han var så bange for?
Anders ved godt, hvad Peter frygtede. Deres far fik demens, og Peter var bange for selv at blive gammel, syg og ramt af den samme sygdom. Han havde også, som Anders beskriver det, ”helt absurd lægeskræk”, selv om han selv var læge. Med de bekymringer i baghovedet ser Anders på én måde Peters pludselige død som en god måde for broren at komme herfra på. Men han tænker stadig over, hvorfor frygten fyldte så meget for Peter.
– Det er stadig det, der undrer mig mest. Altså, jeg kan jo godt se, hvad svaret er, at han var bange for at blive gammel og syg, men hvorfor det?
Tv-værten tror, at brorens svar måske ville ligne det, han selv er nået frem til under arbejdet med bogen.
– Jeg tror, at jeg ville få det samme svar, som jeg selv er kommet frem til.
– Det handler om frygten for at blive glemt, men også ærgrelsen over ikke at få mere. Grådigheden, siger Anders Lund Madsen.
For Anders er tanken om, at livet en dag slutter, voldsomt stressende. Han beskriver det som en modvilje mod at skulle herfra snarere end en frygt for selve døden. Han vil have mere tid og vil gerne se sine børn vokse op.
Alligevel har han tænkt over, hvordan han gerne vil have det, når den dag kommer. Hvis han selv kunne vælge, skulle familien være hos ham, og han skulle kunne tænke klart til det sidste.
– Efter et hurtigt sygdomsforløb med en sygdom, der ikke gør særlig ondt, og som ikke påvirker det – kognitive. Og med familien ved sin side.
Han har også gjort sig tanker om, hvad familien skal høre fra ham til allersidst.
– Og så vil jeg gerne sige nogle dybsindige, men også lidt mystiske ting som det sidste.
