Minderne fra børnekræftafdelingen sidder stadig i Nicolaj Lødrup Rasmussen. Han er i dag 29 år, men tanken om de måneder, han tilbragte der som teenager, kan stadig bringe ham tilbage til en tid, han beskriver som den værste i sit liv.
Som 14-årig fik han konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Indtil en pige i hans nye klasse reagerede på hans hals, var sygdommen imidlertid gået ubemærket hen. Selv havde Nicolaj heller ikke forstået, at den store hævelse var et tegn på, at noget var alvorligt galt.
Nu fortæller deltageren fra ”Jomfruernes ø” om forløbet og om de spor, det har sat i hans voksenliv. For bag sømandens ligefremme facon ligger en ungdom, hvor sygdom kom til at fylde på et tidspunkt, der ellers skulle have handlet om at være teenager.
Nicolaj har stadig hverken oplevet sit første kys eller haft samleje. Når han taler om, hvorfor de erfaringer endnu ligger foran ham, spiller det voldsomme sygdomsforløb i barndommen en afgørende rolle.
Dengang var han i færd med at skifte fra en specialklasse til en almindelig folkeskoleklasse. Overgangen foregik gradvist, og det var netop mødet med elever, der ikke var vant til at se ham hver dag, som førte til den første reaktion.
En af pigerne bemærkede hans hals. Hendes spørgsmål fik ham til at gå ud på toilettet og undersøge sig selv i spejlet. Først dér så han for alvor, hvor voldsom hævelsen var.
– Jeg kan tydeligt huske det, det var en af tøserne, der sagde: “Hvad er der sket med din hals?” Og jeg var sådan: “Min hals?” Ja, den var bulet helt ud, jo! Det var virkelig en kæmpe boble. Så gik jeg på lokum og så i spejlet, at jeg lignede en, der havde fået et slag fra siden af. Næsten som en tegneseriefigur.
Der kom dog ikke straks en forklaring på bulen. Både hans egen læge og en specialist i øre-, næse- og halssygdomme undersøgte ham, uden at de i første omgang fandt frem til årsagen. Hans infektionstal viste heller ikke noget unormalt.
Undersøgelserne fortsatte på Odense Universitetshospital, OUH. Her fik Nicolaj den besked, der ændrede hans teenageår: Han havde kræft.
– Så kraftedeme var det sgu kræft, du. Så var det bare på børnekræftafdelingen med det samme.
Pludselig var der en alvorlig forklaring på den hævede hals, og Nicolaj blev hurtigt klar over, hvad han stod over for.
Midt i chokket var tidspunktet for diagnosen noget, han selv fremhæver som heldigt. Der var kun få måneder til hans 15-års fødselsdag. Som han fortæller det, betød det, at han kom på listen for børn frem for voksne og dermed hurtigere frem til behandling.
– Det var sådan set også heldigt nok, at vi opdagede det på det tidspunkt der, fordi det gjorde, at jeg kom på børnekræftlisten i stedet for voksenlisten. Det var kun lige et par måneder før min 15-års fødselsdag. Så det var jo heldigt nok, for jeg kom forrest i køen til behandling.
De følgende måneder på børnekræftafdelingen står stadig usædvanligt stærkt i hans hukommelse. Når han beskriver opholdet, lægger han ikke skjul på, hvor voldsomt det var for ham at befinde sig dér.
– Jeg var på børnekræftafdelingen i nogle måneder. Det er simpelthen den værste … Det er det sygeste, jeg nogensinde har set. Jeg kan ikke beskrive, hvor klamt der faktisk er inde på sådan en børnekræftafdeling. Det giver mig sateme traumer bare at tænke over det. Det var sgu ikke nogen god tid.
For Nicolaj handler fortællingen derfor også om de ungdomsår, han oplevede at gå glip af. Han omtaler selv tabet af ”de gyldne teenageår” og beskriver den unge udgave af sig selv som ”en weirdo”.
I interviewet kommer han også ind på, hvordan han forsøgte at bevare modet under sygdommen, og hvorfor han dengang undersøgte sin egen afføring. I videoen fortæller han mere om den svære tid og om oplevelserne fra afdelingen, som stadig påvirker ham.
Samtalen med den 29-årige spænder samtidig over flere af de emner, han er blevet kendt for at tale åbent om: tabuer, onani og social akavethed. Han kommer også ind på sin nuværende forholdsstatus. Hele interviewet kan høres som podcast.
