Kevin “Bro” Andreasen befandt sig både fysisk og psykisk et meget mørkt sted under sit hospitalsophold i Alanya. Situationen blev på et tidspunkt så uoverskuelig, at den 30-årige sanger ikke længere kunne se en vej ud af den.
Han fortæller nu åbent om de tanker, der ramte ham, mens han lå langt hjemmefra og ventede på den nødvendige behandling.
– Jeg tror, at jeg på et tidspunkt gerne ville have det overstået. Det kan lyde sindssygt, men der kunne jeg ikke være i det mere.
Oplevelsen har efterfølgende fået ham til at tænke over forskellene mellem sundhedssystemerne i Danmark og udlandet. Samtidig understreger han, at han ikke ved, om hans oplevelse var særlig for netop det hospital, hvor han befandt sig.
View this post on Instagram
– Det var skræmmende, men også en øjenåbner for, hvor godt man har det i Danmark. Det er sindssygt, hvor slemt det kan være i udlandet, siger jeg nu.
– Jeg ved ikke lige, om det bare var det hospitalet, der var problemer med.
Efter overfaldet natten til søndag 9. august blev Kevin kørt med ambulance til et hospital i den tyrkiske ferieby. Her tog personalet scanningsbilleder, men han fik efterfølgende besked på, at hans skader var for alvorlige til, at de kunne behandle ham.
Derfor blev sangeren transporteret videre og indlagt på et andet hospital. Den behandling, han fortæller, at han modtog dér, blev begyndelsen på nogle ekstremt svære døgn.
Et af de første spørgsmål handlede om rejseforsikring. Kevin havde ikke tegnet en, inden han tog afsted, og ansvaret for den beslutning placerer han alene hos sig selv.
– Det er selvfølgelig min egen skyld. Det er ikke nogen andres skyld, det er min egen skyld, siger han.
Hospitalets oprindelige pris for operationen svarede ifølge Kevin til 210.000 danske kroner. Senere blev beløbet reduceret til 110.000 kroner, men heller ikke den sum havde sangeren mulighed for at betale.

Familien oprettede derfor en indsamling. Med støtte fra mennesker i Danmark lykkedes det at samle hele beløbet på lidt over et døgn.
Pengene blev straks sendt videre, men overførslen nåede ikke hospitalets konto med det samme. I ventetiden oplevede Kevin et voksende pres fra personalet.
– Det, der knækkede mig, var, at de begyndte at køre sådan et psykisk spil med, at hvis de ikke fik pengene, så sagde de, at kirurgen, der var fløjet fra Ankara, ville flyve hjem i morgen tidlig.
Kevin forsøgte at forklare, at beløbet allerede var blevet samlet ind og overført. Det eneste problem var den tid, det tog, før pengene blev registreret på hospitalets konto.
– Jeg fortalte ham, at pengene var der, men at det kunne tage lidt tid, før de 110.000 kroner var kommet ind på deres konto, fortæller han.
Ifølge Kevin fik den forsinkede betaling direkte betydning for den hjælp, han modtog. I tre døgn lå han med alvorlige skader på kæben, mens han ventede på operationen.
– Jeg lå i tre dage med en kæbe, der var smadret, og en knogle, der var røget af musklen inde i kæben. Min kæbe var så brækket, at de troede, at jeg manglede tre tænder. Men det gjorde jeg ikke.
Han fortæller, at kæben var så ødelagt, at tænderne så ud til at mangle, selvom de stadig var der. Alligevel oplevede han, at han ikke fik den lindring, han havde brug for.
– Den var bare så knækket, og de ville ikke give mig noget smertestillende eller noget som helst, fordi der var ikke nogen penge.
I løbet af ventetiden fik han ifølge sin egen beskrivelse hverken mad eller anden nævneværdig hjælp.
– Ingenting fik jeg. Jeg fik kun vand. Vand og saftestand. Det var hjernedødt hårdt, lyder det fra Bro.
Først da de 110.000 kroner var gået ind på hospitalets konto, kunne operationen gennemføres. Kevin husker flere usædvanlige detaljer fra forløbet, blandt andet at personalet havde placeret en ble uden på hans underbukser.
– Det var helt skørt. Jeg kan huske, at de havde givet mig ble på uden på mine underbukser. Men jeg har set regningen efterfølgende, og nu kan jeg godt forstå, hvorfor de havde givet mig ble på.
I dag kan han grine af netop den detalje, men da han stod midt i situationen, oplevede han den på en helt anden måde.
– De ville jo bare gerne have flere penge. Det er noget, jeg sidder og griner af nu, men det var ikke sjovt, at man var i det.
Det mest skræmmende øjeblik kom under selve indgrebet. Kevin fortæller, at han vågnede på operationsbordet og forsøgte at komme fri, inden han igen blev lagt til at sove.
– Men jeg kan huske, at jeg vågner op på operationsbordet og skriger af smerte. Jeg prøver ligesom at komme fri, men bliver lagt til at sove igen.
Indgrebet var planlagt til at vare fire timer, men det endte med at tage seks og en halv time. Da Kevin vågnede, kunne han straks mærke, at resultatet ikke føltes rigtigt.
– Jeg kunne godt mærke, at min kæbe ikke sad ordentligt. Mit bid var ikke normalt. Der var ikke noget, der var normalt.
Smerterne fortsatte, og han havde svært ved at forstå, hvorfor de var så kraftige efter operationen.
– Det mærkede jeg hurtigt. Og jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde så ondt. Altså meget ondt, fortæller sangeren.
Efter hjemkomsten blev Kevin opereret yderligere to gange på Rigshospitalet. Her fik han blandt andet anbragt særlige plader i næsen.
Pladerne blev fjernet den 1. september, og det gav ham endelig en mærkbar lettelse.
– Nu kan jeg endelig trække vejret ordentligt, afslutter han.
Hvis du er i krise eller har tanker om ikke at ville leve, er det vigtigt at tale med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien på 70 201 201. Livslinien har åbent året rundt fra klokken 9 til 5. Ring 1-1-2, hvis situationen er akut eller livstruende.