Afstanden mellem Gjert Ingebrigtsen og fire af hans børn er fortsat stor. Nu sætter den mangeårige atletiktræner ord på sit eget ansvar og det håb, han stadig bærer på, selv om intet tyder på, at familien står foran en hurtig forsoning.
Forholdet til Jakob, Filip, Henrik og Ingrid har siden 2024 været præget af en dyb og offentlig konflikt. Da Gjert blev bedt om at fortælle, hvad han ville sige, hvis børnene stod foran ham, lagde han ud med en klar melding:
– Det her er en fin anledning til at undskylde.
Familiestriden udviklede sig til en juridisk sag, der handlede om både fysisk og psykisk vold. Da retssagen begyndte i foråret 2025, blev den fulgt langt uden for Norges grænser.
Afgørelsen betød, at Gjert Ingebrigtsen blev kendt skyldig i overgreb mod datteren Ingrid og fik 15 dages betinget fængsel. Anklagerne om mishandling af sønnerne førte derimod til frifindelse.
Efter en længere periode vælger han nu at fortælle mere om bruddet med børnene. Hans ord efterlader ingen tvivl om, at han selv mener at have et stort ansvar for, at familien er endt, hvor den er.
– Jeg havde gjort mit bedste for at give en oprigtig undskyldning for, at vi er, hvor vi er. Der er ingen tvivl om, at det ansvar er mit.
Han understreger samtidig, at det ansvar, han taler om, ikke skal forstås som en ny juridisk erkendelse. For ham handler det om rollen som far og om den familiesituation, der er opstået.
– Det er min skyld. Ikke juridisk, men det er min skyld og mit ansvar, at vi er havnet i denne situation. Den skyld og skam bærer jeg med mig resten af livet. Så må vi håbe, at jeg ved at erkende, at det var min fejl, med tiden kan begynde at se på mulighederne for at reparere det, når vi ved, hvem der har ansvaret for det.
Ordene åbner dog ikke umiddelbart nogen dør hos sønnerne. Deres rådgiver, Espen Skoland, mener, at det stadig er uklart, hvad Gjert konkret tager ansvar for.
– Det er vanskeligt at få greb om, hvad Gjert Ingebrigtsen egentlig beklager, hvad han mener var hans fejl, og hvad han bærer skam over, lyder hans reaktion.
Espen Skoland kritiserer samtidig, at Gjert ikke blev presset til at forklare nærmere, præcis hvilke handlinger han fortryder. Dermed står farens udmelding tilbage som et ønske om at tage ansvar, men uden den afklaring, som sønnernes side efterlyser.
Gjert Ingebrigtsen trænede i mange år sine sønner og spillede en central rolle i deres udvikling. De har siden skabt store resultater på atletikbanen, men uden for sporten er relationen til deres far blevet splittet på en måde, som han nu siger, at han vil bære skylden og skammen over resten af livet.
