“Din kat er ikke syg.”
Dyrlægen lagde journalen fra sig og så alvorligt på Mette.
“Tværtimod. Hun virker usædvanligt opmærksom.”
Mette blinkede træt.
“Så hvorfor tvinger hun mig ud af soveværelset hver eneste nat?”
Dyrlægen svarede ikke med det samme.
Han spurgte i stedet:
“Har det altid været det samme værelse?”
“Ja.”
“Og stopper hun først, når du sover et andet sted?”
Mette nikkede.
“Altid.”
Der blev stille.
“Jeg vil gerne bede dig om én ting,” sagde han.
“Flyt ikke katten. Flyt dig selv. Bare et par nætter. Og få nogen til at undersøge huset.”
Mette syntes, det lød mærkeligt.
Men hun var så udmattet, at hun lovede at gøre det.
Den nat lagde hun sig på sofaen.
Katten fulgte efter.
For første gang i flere måneder sov den roligt ved hendes fødder.
Klokken lidt over tre blev stilheden pludselig brudt.
Et højt smæld rungede gennem huset.
Hun fór op.
Lyden kom fra soveværelset.
Da hun åbnede døren, lå loftslampen knust midt på sengen.
Et kraftigt stykke puds var styrtet ned fra loftet.
Præcis dér, hvor hendes hoved normalt ville have ligget.
Mette blev helt stiv.
Hvis katten ikke havde jaget hende ud…
Hun turde ikke tænke tanken til ende.
Næste morgen kom en bygningssagkyndig.
Han bankede flere steder på loftet.
Hans ansigt blev alvorligt.
“Det her handler ikke kun om puds.”
Han kravlede op på loftet.
Få minutter senere råbte han ned.
“Hele bjælken er gennemtæret af fugt. Den kunne være kollapset når som helst.”
Reparationen afslørede endnu mere.
Et gammelt vandrør havde lækket i årevis bag væggen.
Fugten havde langsomt ødelagt konstruktionen.
Derfor hørte katten de små knæk og vibrationer længe før mennesker kunne opfatte dem.
Den reagerede ikke af frygt.
Den reagerede på fare.
Mette satte sig på gulvet.
Luna kom hen og puffede blidt til hendes hånd.
“Du prøvede ikke at vække mig…”
Hviskede hun med tårer i øjnene.
“Du prøvede at redde mig.”
Hun tog katten op i armene.
For første gang forstod hun, hvorfor den aldrig havde givet op.
Kærlighed handler nogle gange ikke om ord.
Nogle gange kommer den med fire poter, et stædigt blik og modet til at blive ved, indtil den, man elsker, endelig lytter.
