Der er stille omkring Emil Midé Erichsen for tiden. Ikke fordi han er stoppet med at drømme eller skabe, men fordi tempoet har ændret sig. Lige nu er forfatteren og sejleren på barsel med familiens yngste, og det har sat tanker i gang, som han nu deler åbent.
Tidligere på året vendte Emil og familien hjem til Danmark efter flere måneder ombord på Havana. Rejsen bød på store naturoplevelser og eventyr til søs – et liv i bevægelse, hvor horisonten konstant flytter sig. Sammen med sin hustru Louise har han tre drenge: Hugo, Rumle og Eik. Det var i marts sidste år, at de kunne fortælle, at Eik var kommet til verden.
Nu er det hverdag på land. Emil går hjemme på selvbetalt barsel med den yngste, samtidig med at han passer sit arbejde. I et nyt opslag på Instagram fortæller han, hvordan kontrasten mellem havets rytme og livet på land har fået ham til at stoppe op.
Han beskriver, hvordan han ofte lever i højt tempo, når han er hjemme i Danmark. Det passer ham egentlig fint, skriver han, men han ved også, at der skal perioder med ro til for at balancere det hele.
– I lange perioder er havet det helle – dér, hvor jeg ikke må bevæge mig hurtigt, men skal turde dvæle ved de små ting. Da jeg var yngre, ræsede jeg hen over koralrevet. Det handlede om at tilbagelægge så mange meter som muligt i den evige jagt på hvalhajen, der gemte sig bag det næste hjørne. Jeg har stadig til gode at se en, så jeg ved nu, at det gør den ikke, skriver han.
I stedet har han ændret fokus. Nu handler det om at sætte farten ned og give sig tid.
– I stedet har jeg sat farten ned og koncentrerer mig i dag om få meter af havbunden. Jeg husker at stoppe op ved en viftekoral og bruge tid på at tilvende mine øjne til de små, fantastiske dyr, der lever mellem dens grene. For dem ser man bare ikke, hvis man ikke giver sig tid. Nogle gange tager det 10-12 minutter at finde de små pygmæsøheste, som er på størrelse med min nedbidte lillefingernegl. Nærværet med naturen formår at lukke alle tanker fra den anden side af overfladen ude og giver en ro, som forplanter sig til hverdagens mere stressende elementer.
Den ro fandt han længe på Havana, hvor havet altid var lige udenfor. Nu forsøger han at finde den samme følelse hjemme i Danmark – denne gang sammen med Eik.
View this post on Instagram
Han skriver, at han øver sig i at gøre tiden med sin yngste søn til en slags dyk under overfladen. Timerne med ham skal være dem, hvor tempoet sænkes, og tankerne ikke flyver videre til arbejde og pligter.
– Jeg øver mig i at gøre tiden med den lille fyr til turen under overfladen. At gøre de timer med ham til dem, hvor jeg lader tiden gå langsomt, og tankerne ikke flyver på arbejde, men fastholdes i øjeblikket. Men det er røvsvært, når havet ikke ligger som en dyne omkring mine ører og med sin tyngde lukker alt andet ude. Men det skal lykkes – for Eiks skyld, men i lige så høj grad for min egen. For det er jo ofte i de helt små, langsommelige ting, at den egentlige oplevelse gemmer sig.
Barslen har med andre ord ikke kun givet ham tid med sin søn – den har også givet ham et nyt blik på nærvær, tempo og det, der virkelig betyder noget.
