Guldet hang om halsen, jubelen rungede i hallen, men det var først bagefter, det hele ramte Kevin Møller for alvor. Efter medaljeoverrækkelsen fik han endelig øje på dem, han havde savnet mest: hustruen Louise og parrets to børn, Ingrid og Ludvig.
Mens EM har fyldt alt for Kevin Møller, har hverdagen derhjemme kørt videre uden ham. Det har været Louise, der har stået med ansvaret alene, jongleret børn, fødselsdag og hverdag, mens han jagtede sin drengedrøm på banen. Til finalen sad hele familien dog på lægterne, og gensynet efter kampen var ladet med følelser.
Især datteren Ingrid lagde ikke skjul på sin glæde. Hun havde ét stort fokus, da hun kastede sig i armene på sin far. Han skulle hjem. Snart. Kun to nætter mere. Og så ventede biografture, legeland, svømmehal og alt det, de havde savnet sammen. Ord, der gik lige ind og blev siddende.
Kevin Møller fortalte med et smil, at det næsten lød som en ny slags udfordring, der ventede ham derhjemme. Men latteren kunne ikke skjule stoltheden.
Den største ros gik dog til hustruen. Med synlig bevægelse satte han ord på den indsats, hun har ydet i løbet af måneden. To børn. En fødselsdag dagen før. Og alligevel overskud til at stå på lægterne og bakke ham op, så han kunne stå med guldet i hånden.
For Kevin Møller var det mere end en sportslig sejr. Det var en fælles præstation. Sidste år måtte han forlade VM-slutrunden før tid, da Louise gik i fødsel. Denne gang var historien en anden. Denne gang fik han hele guldfesten med. Sammen med dem, der betyder allermest.
