Jublen rullede som torden gennem Boxen Herning, da de danske håndboldherrer søndag aften sikrede sig EM-guldet. Spillere, stab og familier flød sammen på gulvet i et kaotisk, lykkeligt øjeblik, hvor kram og kys fløj i alle retninger.
Blandt dem stod landstræner Nikolaj Jacobsen. Han havde sin egen familie tæt på, men hans opmærksomhed stoppede ikke der. Tværtimod bevægede han sig rundt blandt spillernes nærmeste, som også havde været en del af rejsen.
Et øjeblik skilte sig særligt ud. Jacobsen trådte hen til Mathias Gidsel’s kæreste, Katrine, og gav hende et varmt, langt kram. Ingen ord. Bare nærhed. Øjeblikket blev fanget af kameraerne og ramte mange lige i maven.
Det var et billede på mere end sejr. Det var en anerkendelse af dem, der står i skyggen, men bærer presset med. Dem, der er der på de stille dage og de lange nætter.
Mathias Gidsel har tidligere fortalt, hvor meget hans kæreste betyder for ham, især når presset er størst. Hun har givet ham ord med på vejen, som han vender tilbage til igen og igen. At ingen er født til at håndtere det enorme pres. Det er noget, man lærer. Noget, man skal have respekt for.
Verdens bedste håndboldspiller har heller ikke lagt skjul på, at netop støtten hjemmefra er med til at gøre forskellen. At kunne præstere på det niveau kræver mere end talent. Det kræver balance.
Efter guldet blev det tydeligt. Det her var ikke kun spillernes sejr. Det var også deres nærmestes.
