Mens tempoet var brutalt på banen, var stemningen mindst lige så intens på lægterne. Da EM-finalen i herrehåndbold blev spillet i Boxen i Herning, havde Mathias Gidsel ikke kun holdkammeraterne bag sig. Han havde også sin nærmeste støtte helt tæt på.
På tribunen sad kæresten Katrine midt i det rød-hvide hav. Klar. Fokuseret. Og tydeligt engageret. Hun bar en landsholdstrøje med Gidsels spillernummer på ryggen og sendte blikke mod banen, der afslørede præcis, hvor meget kampen betød.
Foran sig havde hun en spand popcorn, men opmærksomheden var rettet ét sted hen. Banen. Som mange andre på lægterne levede hun med i hver duel, hvert gennembrud og hvert mål. Og der var næppe færre sommerfugle i maven hos hende, end der var hos manden på banen.
Støtten var stille, men konstant. En påmindelse om, at uanset hvor voldsomt presset er i en EM-finale, så er der nogen, der ser det hele fra første række.
Til daglig deler Mathias Gidsel og Katrine en hverdag langt fra Boxens larm. De bor sammen i Berlin, hvor også parrets hund Hermann er en fast del af livet. Forholdet har holdt i flere år, og deres historie begyndte længe før fyldte arenaer og internationale titler, nemlig tilbage på efterskolen.
Men denne aften handlede det ikke om hverdagen i Berlin. Det handlede om én kamp. Ét øjeblik. Og den støtte, der kan mærkes, selv når den kommer fra lægterne.
