På skærmen fremstår han rolig og nærværende. Men bag kameraet har optagelserne til Min sidste gave haft en helt anden pris for Esben Dalgaard.
Programmet bringer seerne helt tæt på mennesker, der står midt i livets mest ubærlige øjeblikke. Netop de møder har ramt værten hårdere, end mange aner. Under optagelserne har Esben Dalgaard flere gange været nødt til at forlade settet for at få styr på følelserne.
Han lægger ikke skjul på, at de personlige fortællinger gik direkte ind. Samtalerne var så intense, at han indimellem måtte trække sig væk fra kameraerne og give efter for tårerne, før han kunne vende tilbage og fortsætte.
Ifølge ham selv er han meget let påvirkelig, og det gjorde rollen som vært ekstra krævende. Flere gange kæmpede han for at holde fokus og bevare sin professionelle rolle, mens følelserne pressede sig på.
Samtidig var han hele tiden bevidst om én ting: Programmet måtte aldrig komme til at handle om ham. For Esben Dalgaard var det afgørende, at hovedpersonernes historier stod alene og fik den plads og respekt, de fortjener. Derfor holdt han sine egne reaktioner i baggrunden – også når det var allersværest.
Han har understreget, at han ikke kunne leve med at lade sine egne tårer tage over, især ikke i situationer, hvor den person, han talte med, selv formåede at holde sammen. Værtens opgave var at lytte, ikke at fylde.
View this post on Instagram
Arbejdet med Min sidste gave har derfor ikke kun været stærkt for seerne. Det har også været en følelsesmæssig rejse for Esben Dalgaard selv. Programmet har mindet ham om livets skrøbelighed og om, hvor stort et ansvar det er at få lov til at være vidne til andre menneskers sidste ord, tanker og ønsker.
De tårer, man ikke ser på skærmen, har været en del af prisen for at fortælle historierne rigtigt.
