Det skulle have været en dag fyldt med fejring. I stedet blev den også en dag med et savn, der ikke kan skjules. Christiane Schaumburg-Müller markerer sin fødselsdag uden den person, der altid stod tættest på.
Det er nu syv måneder siden, hun mistede sin mor efter et længere sygdomsforløb. I sommer gik hendes mor bort, og tomrummet har siden været konstant. Men netop i dag mærkes det ekstra stærkt. For Christiane og hendes mor delte fødselsdag.
I et personligt opslag på Instagram mindes den tidligere tv-vært sin mor med ord, der balancerer mellem taknemmelighed og rå sorg. Hun skriver, at hun forsøger at være glad og nyde dagen, men at hun også må stoppe op, lukke øjnene og trække vejret dybt. For savnet er overvældende.
Hun beskriver deres fælles liv som en sammenhængende kæde af nærhed. En barndom fyldt med kærlighed, opmærksomhed og tryghed. En ungdom med latter og opbakning. Og et voksenliv præget af lange telefonsamtaler, kaffeaftaler, rejser og et særligt spirituelt bånd, som de begge troede blev forstærket af, at de var født på samme dag.
Christiane fremhæver sin mor som et menneske, der var noget helt særligt for alle omkring sig. Uanset om det var hende selv, hendes mand Daniel eller veninderne, var mor Birthe den, man ringede til. Den, der lyttede. Den, der gav råd.
Og det er netop samtalerne, hun savner mest.
Hun skriver, at hun ikke vil stå alene uden sin mor. At hun ikke vil google sig frem til svar på hverdagens små spørgsmål, men bare vil ringe. At hun mangler hende både i glæderne og i sorgerne. Og som mor til sine egne børn savner hun den rådgivning, hun altid kunne få. Livet føles ganske enkelt sværere at håndtere uden hende ved sin side.
Den sidste tid før dødsfaldet var tung. Da sygdommen tog til, flyttede hendes mor på plejehjem, og med det fulgte både dårlig samvittighed og ventesorg. Christiane har tidligere fortalt, hvordan hun skammede sig over ikke at kunne være der mere, og hvordan sorgen også handlede om alt det, hendes mor aldrig kom til at opleve.
View this post on Instagram
Sygdommen tog gradvist grebet. Hjernefunktioner lukkede ned, både de kognitive og motoriske evner blev påvirket, og det, der altid havde været kernen i deres relation – samtalerne – forsvandt. Telefonopkaldene, som før bandt dem sammen, blev umulige.
Christiane har tidligere sat ord på den smertefulde erkendelse: Hun vidste, at hendes mor stadig var her. Men samtidig var hun der ikke længere.
På deres fælles fødselsdag står savnet derfor helt skarpt. En dag, der før bandt dem sammen, minder nu om alt det, der mangler.
