Hun er kendt for mørke roller, tunge dramaer og krimier, der ikke ligefrem er børnevenlige. Men for første gang oplevede Johanne Louise Schmidt noget helt andet: at have sin egen datter siddende i salen.
For nylig sad snart niårige Allie blandt publikum ved premieren på musicalen Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater, hvor Johanne står på scenen. For skuespillerinden var det et særligt øjeblik – og ikke uden nerver.
Hun fortæller, at det føles stort at have et barn, der nu er gammel nok til at forstå, hvad hendes arbejde går ud på. At kunne dele det og faktisk vise det frem. Samtidig lurede usikkerheden.
Tanken meldte sig hurtigt: Ville datteren kunne se forbi det private og acceptere sin mor som en rolle på scenen? Eller ville det blive for mærkeligt?
Svaret kom hurtigt. Og helt uden drama. Efter forestillingen var Allie afslappet, rolig – næsten nonchalant. Hendes dom var kort og kontant: Det var fedt.
Indtil nu har Allie kun fået små bidder af sin mors arbejdsliv. Enkelte klip, korte glimt. Mest fordi meget af det, Johanne laver, er henvendt til voksne og ofte kredser om krimi og alvorlige temaer.
Men teatret ramte anderledes. Og det stopper ikke her.
Når Johanne senere på foråret debuterer i Cirkusrevyen, er hun ret sikker på, at datteren igen vil sidde klar på tilskuerrækken. Denne gang med endnu større forståelse – og måske endnu større begejstring.
