Nytåret blev ikke bare markeret med taler og traditioner, men også med stærke symboler. I sin nytårstale rakte kong Frederik igen hånden ud mod Grønland med et budskab om sammenhold, styrke og fælles identitet. Et budskab, der ikke stod alene i ordene.
Ved årets nytårskur og taffel lod dronning Margrethe handling tale. Den 85-årige majestæt bar diademet af grønlandsk guld, et smykke med stor historisk og følelsesmæssig tyngde. Diademet modtog hun fra det grønlandske selvstyre i 2012 i forbindelse med sit 40-års regeringsjubilæum.
Smykket er skabt af guldsmed Nicolaj Appel og er langt mere end pynt. Designet tager udgangspunkt i 17 grønlandske blomster og består i alt af 121 små guldblomster, der tilsammen danner et markant og genkendeligt udtryk. Et valg, der ikke gik ubemærket hen blandt gæsterne ved det overdådigt dækkede bord.
I sin tale vendte kong Frederik blikket mod et særligt besøg i Grønland året før. Et besøg, der fandt sted kort tid efter, at den amerikanske præsident Trump igen havde luftet idéen om at købe Grønland, hvilket satte regionen i internationalt rampelys.
Kongen beskrev, hvordan han blev mødt af varme og venlighed i en tid, han kaldte turbulent. Han fremhævede grønlændernes styrke og stolthed og understregede, at de ikke vakler, men står fast. Ifølge kongen formår de at skabe samhørighed internt og respekt udadtil – og dermed fastholde fortællingen om et stærkt folk i Arktis.
Med både ord, smykker og symbolik blev Grønland sat markant i centrum ved årets mest traditionsrige aften.
