Der var intet afdæmpet over fejringen, da Sanne Salomonsen rundede de 70. På årets næstsidste dag samlede hun familie og nære venner til en stor kærlighedsfest i det gamle avistrykkeri under Politikens Hus midt på Rådhuspladsen.
Lokalet, der tidligere rummede tunge trykpresser og avishistorie, blev forvandlet til ramme om en personlig og følelsesladet aften. Sanne ankom selv sammen med flere af gæsterne, og allerede ved døren var stemningen intens. Blandt de fremmødte var Susse Wold, som gav fødselaren et varmt og langt kram.
For Sanne handlede aftenen ikke om pomp og pragt, men om nærvær. Hun fortalte åbent, at hun følte, hun havde fortjent netop denne fejring – en aften dedikeret til de mennesker, der har fulgt hende gennem et langt liv og en endnu længere karriere.
Inden festen havde hun brugt det meste af dagen et helt andet sted end i rampelyset. I stalden, sammen med sin hest, hvor hun kunne trække vejret og finde ro, inden dørene åbnede til en aften fyldt med minder, latter og gensyn med venner fra helt tilbage til ungdomsårene.
Valget af sted var heller ikke tilfældigt. Sanne har selv prydet forsider i årtier, blandt andet hos Ekstra Bladet, som tidligere blev trykt netop i den enorme kælder, der nu danner ramme om fester og arrangementer. Allerede som barn stod hun på gaden med sin mor og kiggede ned på de buldrende maskiner, der sendte aviserne ud i landet.
Derfor var festen mere end bare en fødselsdag. Det var et møde mellem barndom, karriere og nutid – samlet i ét rum. Spørgsmålet er bare, om nogen virkelig havde forventet, at Sanne Salomonsen ved 70 ville fejre sig selv med mindre kant, mindre historie og mindre styrke?
