Hun siger det ikke direkte. Hun sætter ingen label på. Men ordene falder anderledes nu. Irina Olsen lægger ikke skjul på, at der er noget særligt mellem hende og rapperen Carl Knast – og nu afslører hun, hvordan det hele begyndte.
Efter skilsmissen fra Morten Faustix Olsen har Irina fundet en ny mand, hun nyder at være sammen med. Om de er kærester, vil hun stadig ikke sige. Men hun lægger heller ikke afstand til ham. Tværtimod.
Lørdag aften dukkede hun op til MMA-stævnet Airtox Dominance i K.B. Hallen. Hun kom ikke sammen med Carl. På den røde løber stod hun ved siden af sin bror. Rolig, kontrolleret. Som om intet var nyt.
Inde i salen var billedet et andet. Her sad hun tæt ved siden af Carl Knast. Forreste række. Skuldre næsten rørende. Små blikke, korte smil. Den slags stilhed, der kun opstår mellem to mennesker, der allerede har deres eget tempo.
Rygterne har svirret længe, men nu satte Irina selv ord på, hvordan de to fandt hinanden. Det skete ikke gennem venner eller lange beskeder. Det var tilfældigt. Næsten filmisk.
For omkring fire måneder siden optog hun tv-programmet Jaget vildt. Hun var på flugt rundt i landet, konstant i bevægelse, altid et skridt videre. I en af byerne havde Carl koncert. De krydsede hinandens spor. Ingen plan. Ingen forventning. Bare et øjeblik, hvor det sagde klik.
Siden da begyndte noget at udvikle sig. Ikke dramatisk. Mere som gløder, der langsomt får fat. Irina fortæller, at det føles trygt. Rart. En kontrast til den turbulens, hun kom ud af.
Kort før jul blev det sidste fælles kapitel med eksmanden lukket. Huset, som siden 2018 havde været ramme om hverdagen med deres to børn, blev solgt. Skilsmissen blev offentlig i oktober, efter en sensommer fyldt med kryptiske opslag og tavse signaler.
Irina satte selv punktum med et langt opslag, hvor hun skrev, at hun var alene nu. At hun lukkede døren bag sig. At hun igen lyttede til sig selv. Ordene var tunge, næsten som våde efterårsblade mod asfalt.
Nu er tonen en anden. Stadig forsigtig. Stadig uden store erklæringer. Men når hun taler om Carl, er stemmen lettere. Som om skuldrene er faldet en anelse ned.
Og selv om hun ikke vil kalde ham sin kæreste, så siger kroppen noget andet, når de sidder dér, side om side, mens kampene buldrer i hallen.
