Hun er blevet 25, står alene i livet – og bærer en sorg, der ikke bare kan sættes ord på. Stephanie Siguenza van-der Watt åbner nu sit hjerte i de nye afsnit af Årgang 0 Forever, hvor hun deler den rå fortælling om tabet af sin far, Christian van-der Watt, og den relation, der gik i stykker – og blev genfundet alt for sent.
Efter tiden i Årgang 0 valgte Stephanie at fortælle sin version uden filter i bogen Fra Årgang 0 til frihed. Her beskrev hun, hvordan et alvorligt økonomisk svigt fra farens side førte til et brud, der holdt dem adskilt i mange år. Kontakten forsvandt, tilliden blev knust, og stilheden varede næsten et årti.
Da de endelig fandt hinanden igen, var tiden knap. I programmet ser man et stille, næsten skrøbeligt gensyn i Stephanies lejlighed, hvor hverdagslige småting blandes med livets tungeste samtaler. Midt mellem saftevand og en højtaler, der skal repareres, fortæller Christian, at han er alvorligt syg af kræft.
Han lægger ikke skjul på sine fejl og erkender, at han reagerede for sent. Samtidig deler han en vigtig erkendelse: Han har aldrig fortrudt, at Stephanie skrev sin bog. Ikke vrede – kun accept af det, der ikke kunne gøres om.
For Stephanie blev det en følelsesmæssig rutsjebane. Fra at være fars pige, til total afstand, et kort øjebliks nærhed – og så døden. Sorgen ramte hårdt, ikke mindst fordi hun i en alder af 25 pludselig stod med ansvaret for afskeden.
Hun fortæller åbent om følelsen af at have mistet en far, hun næsten ikke længere kendte – men som hun alligevel nåede at genfinde i glimt. Små øjeblikke, hvor hun kunne mærke, at forbindelsen stadig var der, under alt det ødelagte.
I dag forsøger Stephanie at nuancere billedet af sin far. Hun ved, at mange ser ham i et negativt lys, men for hende var han mere end sine fejl. Han elskede sine børn og handlede, ifølge hende, altid ud fra det, han troede var rigtigt – også når det ramte forkert.
Som et varigt minde har hun ladet sorgen få fysisk form. Få dage efter hans død fik hun tatoveret et lille hjerte med hans initialer. Senere fulgte ordet “Untouchable” langs ryggen – samme tatovering som hendes far bar. Den seneste hyldest er endnu et motiv på armen, inspireret af det rockband, der fyldte hendes barndom. Blæk, smerte og kærlighed – alt sammen en del af historien, hun stadig lever med.
De nye afsnit af Årgang 0 Forever viser også, hvordan Stephanie og de andre unge voksne fra programmet hver især kæmper med livet i 20’erne – men for Stephanie er én ting tydelig: Sorgen over hendes far er ikke forbi. Den har bare fået en ny form.
