For at være ærlig var jeg chokeret over det, jeg så, fordi jeg troede, at det ville være umuligt at spise tomaterne efter det.
Da jeg så min mor lægge modne røde tomater omhyggeligt i en trækasse, mistænkte jeg ikke noget. Men så tog hun en lille spand med grå træaske og… dækkede bogstaveligt talt tomaterne med den, som om hun ville mure dem inde.
Jeg var lige ved at råbe:
»Mor, hvad laver du? Nu kan vi ikke få dem ud! Eller bliver de til trækul?!«
Men min mor smilede bare, som om jeg ikke forstod noget om livet.
»Det er sådan, man skal opbevare dem,« sagde hun selvsikkert.
Det viste sig, at denne gamle metode blev brugt af vores bedstemødre, især i landsbyer, hvor der ikke var store kældre eller køleskabe. Og den virker bedre end nogen moderne livshack fra internettet.
Hvorfor er aske den ideelle »bageplade« til opbevaring af grøntsager?
Min mor forklarede:
Aske absorberer overskydende fugt, så tomaterne ikke bliver dårlige eller rådner.
Det skaber et naturligt antiseptisk lag — bakterier og skimmel kan simpelthen ikke udvikle sig.
Tomater i aske får ikke blå mærker og forbliver faste.
De kan opbevares i måneder, som om de lige var blevet plukket fra vinstokken.
Jeg var stadig i tvivl – ærligt talt var det et meget mærkeligt syn. Et tyndt gråt pulver lå på de lyserøde frugter, og det så ud til, at tomaterne aldrig ville blive spiselige igen.
Men det mest fantastiske skete et par uger senere.
Min mor tog et par tomater ud af kassen, rystede asken af, og jeg var forbløffet: De var friske, faste, duftende, knaldrøde, som om de lige var blevet plukket i haven. Ingen tegn på fordærv, blødhed eller ubehagelig lugt.
De smagte saftige og søde, ligesom om sommeren.
Så asken, som jeg tidligere havde betragtet som ren affald, viste sig at være en rigtig skat.
I dag bruger jeg selv denne metode. Og hver gang jeg drysser aske oven på tomaterne, husker jeg min oprindelige forvirring – og indser, at mange traditionelle metoder virkelig fungerer bedre end alle »smarte« apparater.
