Da jeg endnu en gang besøgte min bedstemor i håb om bare at drikke lidt te og sludre, anede jeg ikke, at jeg ville blive vidne til den mærkeligste madlavningsteknik i mit liv.
Min bedstemor var i gang med at lave kød – en almindelig, kraftig bouillon, som hun altid laver perfekt. Jeg hjalp hende med at hakke grøntsager, da jeg pludselig bemærkede, at hun lagde et almindeligt glas i gryden.
Jeg frøs bogstaveligt talt fast.
»Bedstemor, hvad laver du?« udbrød jeg.
Hun smilede bare og fortsatte med at skære gulerødder, som om det var det mest normale trin i opskriften.
Mens kødet kogte, raslede glasset let fra boblerne, som om det havde sit eget liv. Jeg kiggede på det og prøvede at forstå: hvorfor? Til hvad? Er det en ny trend? Eller et gammelt »bedstemors livstips«, som jeg ikke engang havde hørt om før?
Svaret var så uventet, at jeg spurgte to gange, om den person, der havde tilbragt sit liv i køkkenet, var sikker på det.
Det viste sig, at glasset i gryden er nødvendigt for at kontrollere temperaturen og forhindre, at kødet »eksploderer« ud over grydens sider med skum.
Glas opvarmes langsommere end grydens metal og skaber et lille område med lavere temperatur i midten. Takket være dette:
koger bouillonen ikke over
koges kødet mere jævnt
samler skummet sig ét sted, hvilket gør det lettere at fjerne;
bouillonen bliver klarere og renere.
Men det er ikke alt.
Min bedstemor fortalte mig, at i gamle dage, når komfurerne varmede ujævnt, satte kvinderne et glas i gryden for at »dæmpe kogningen« — glasset fordelte varmen og forhindrede væsken i at koge for voldsomt.
Jeg lyttede og forstod: uanset hvor mange køkkenredskaber vi køber, virker enkle folkemæssige tricks nogle gange bedre end nogen teknologi.
Da bouillonen var klar, tog min bedstemor glasset ud med en almindelig tang – og det var helt intakt.
»Tror du, jeg er den eneste, der gør det her?« lo hun. »Alle husmødre i vores landsby kendte det her trick!«
Og så gik det op for mig, at jeg ved et tilfælde havde været vidne til et lille stykke kulinarisk visdom, der er blevet videregivet fra generation til generation, men som mange allerede har glemt.
