Tidligt en stille morgen gik den 64-årige landmand Thomas ud for at inspicere sine sojabønnemarker efter en nat med kraftig regn. Da han gik hen over den stadig fugtige jord, bemærkede han noget usædvanligt: snesevis af små geléagtige kugler, der glinsede på den våde jord.
De var gennemskinnelige med en let blålig farve og lignede intet, han nogensinde havde set blandt sine afgrøder.
For mærkeligt til at røre ved og for interessant til at gå forbi, tog Thomas flere store fotografier og sendte dem til en biologven på det lokale universitet.
Forskere skynder sig til stedet efter at have set fotografierne.
På mindre end en dag ankom en lille gruppe forskere til Thomas’ gård for at undersøge de mærkelige sfæriske formationer. Efter en omhyggelig undersøgelse fremsatte de en uventet teori: Det kunne være æg fra en sjælden art af træfrø, som er blevet stadig mere almindelig i regionen i de senere år på grund af det fugtige klima og de stigende temperaturer.
Denne sjældne art tilpasser sig muligvis på en usædvanlig måde. Forskerne foreslog, at hunfrøen måske havde valgt en midlertidig regnpyt til at lægge sine æg i – en sjælden, men sikker adfærd, der kan tyde på artens tilpasning til ændrede miljøforhold.
Thomas, der var fascineret af dette lille naturvidunder, fortsatte med at besøge stedet hver dag. Efter et par dage så han små amfibier begynde at dukke op fra de gelatinøse kugler. Da han ønskede at hjælpe dem med at vokse og overleve, byggede han en lille beskyttet dam, så de unge frøer kunne vokse op i sikkerhed.
Denne uventede opdagelse var en påmindelse om, at selv midt i en dyrket mark kan naturen byde på virkelig dejlige overraskelser – man skal bare stoppe op og se nøje efter.
