Pladsen havde altid været larmende — turister, caféer, gademusikanter. Men den morgen blev den sædvanlige bystøj afbrudt af skrig.
Først så alle én fugl falde fra himlen. Så et par stykker mere. Og efter få sekunder hang der en mørk sværm over pladsen, som hurtigt styrtdykkede. Folk løb i panik til alle sider — det virkede, som om himlen bogstaveligt talt “styrtede ned”.
„Herregud! Hvad sker der?!“ råbte en kvinde ved fontænen.
„Under halvtaget! Hurtigt!“ — en mand i sort jakke trak en pige til side og reddede hende fra endnu en faldende fugl.
Nogle snublede, andre løb mod busstoppestedet, mens de holdt hænderne over hovedet. Flere skyndte sig ind i den nærmeste café og smækkede glasdøren bag sig. Stemningen blev spændt, som om byen var havnet midt i en katastrofenyhed.
Efter et minut stoppede fuglestrømmen brat. På jorden lå snesevis af små, mørke kroppe — nogle baskede svagt med vingerne, andre lå helt stille.
Politiet ankom hurtigt. Betjentene afspærrede pladsen og bad folk holde afstand.
— „Er det et kemisk angreb?“ spurgte en skræmt mand.
— „Der er ingen tegn på, at det er farligt for mennesker,” svarede en ung politibetjent fast, selvom hans øjne afslørede, at han heller ikke forstod, hvad der foregik.
Tyve minutter senere kom biologer og dyrlæger til stedet. Blandt dem var den kendte ornitolog Elena Sarkisjan. Hun begyndte som den første at undersøge fuglene.
Elena studerede dem nøje og roligt. Så vendte hun sig mod sin kollega og sagde lavt, men tydeligt:
— „Det er mursejlere. Og næsten alle er unge.“
— „Men hvorfor faldt de i så stort antal?“ spurgte kollegaen.
— „Der er én mulig forklaring… men vi må undersøge det.“
Mens specialisterne tog prøver, fortsatte diskussionerne i mængden.
— „Jeg troede, sådan noget kun sker i film,“ sagde en nervøs fyr med et kamera.
— „Hvis de styrtede ned, må der være noget i luften,“ foreslog en anden.
— „Eller nogen skød dem ned!“ råbte en ældre mand.
Diskussionerne stoppede, da Elena kom ud til politiet og journalisterne med den officielle konklusion.
Hun talte roligt, men alvorligt:
„Ingen gift, ingen gas, ingen stråling. Årsagen er en unik kombination af naturfænomener.“
Journalisterne lænede sig frem. Folk tav.
— „Disse mursejlere migrerer i store flokke. Men i nat kom de ind i en kraftig luftstrøm — et pludseligt fald i tryk og fugtighed. Fuglene fløj alt for lavt og blev desorienterede. Og da man tændte de stærke festprojektører over pladsen…“
Hun pegede mod den store projektør på bygningen overfor.
— „…blev de blændet i et par sekunder og mistede orienteringen. For fugle, der flyver op mod 100 km/t, er det nok til at styrte ned.“
— „Så det var bare en ulykke?“ spurgte nogen i mængden.
— „Ja. Et naturfænomen. Meget sjældent, men forklarligt.“
Betjentene sukkede lettet — spændingen i luften faldt mærkbart.
Dyrlægerne meddelte, at nogle af fuglene var blevet reddet — flere dusin var allerede sendt til et rehabiliteringscenter.
Hen mod aftenen blev pladsen ryddet. Folk talte stadig om hændelsen, så optagelser på telefonerne igen og igen, delte deres oplevelser.
Mens Elena pakkede sit udstyr sammen, kom fyren med kameraet hen til hende.
— „Du har arbejdet med det her i mange år. Bliver du ikke bange, når du ser noget sådan?“
Hun smilede svagt:
— „Det skræmmende er, når mennesker går i panik. Fuglene… de skal nok klare sig. Det gør de altid.“
I det samme fløj en lille flok mursejlere hen over den tågede himmel — de overlevende. Folk løftede blikket, og for første gang den dag hørtes der på pladsen ikke skrig, men et stille, lettet suk.
