Da en gruppe forskere ankom til den øde nordlige skov, forventede ingen af dem at se noget lignende. På satellitbillederne lignede objektet blot en stor, uregelmæssigt formet ismængde. Men så snart forskerne nåede frem, blev det klart — under den tykke is skjulte der sig et enormt fly, fuldstændigt indkapslet i den urgamle permafrost, som om det var blevet frosset med vilje eller som følge af en ufattelig katastrofe.
Flyets skrog virkede alt for stort til en almindelig passagermaskine. Dets form, proportioner og vinkler antydede, at det kunne være en eksperimentel eller militær model, som aldrig var blevet omtalt offentligt. På ydre paneler fandtes ingen identifikationsmærker — ingen serienumre, ingen nationale symboler, ingen spor af markering overhovedet.
Arbejdet med at skære åbning tog flere dage: isen var tæt, lagdelt, som om objektet havde ligget her ikke i årtier, men i århundreder. Men da forskerne endelig kom ind gennem en af indgangene og åbnede den, fandt de noget, der fik alle til at tie.
Det første, der chokerede dem, var den perfekte stand, interiøret var i. Sæderne, panelerne, endda gelænderne så ud, som om flyet havde været i brug for nylig. Der var ingen tegn på oversvømmelse, ingen spor af tid — som om nogen form for ukendt konserveringsmekanisme havde holdt alt intakt.
Men den største opdagelse ventede længere inde.
Indenfor sad mennesker. Eller væsener, der lignede mennesker meget. De var spændt fast med seler, sad i naturlige stillinger, som om de bare ventede på landing. Men deres hud så usædvanligt glat og bleg ud, og deres ansigtsudtryk var mærkeligt rolige. Nogle af dem havde bemærkelsesværdige detaljer: identisk hårlængde, næsten ingen individuelle træk, usædvanligt symmetriske ansigter.
Det mest forbløffende var, at der ingen tegn på forrådnelse var. Temperaturen inde i flyet burde have ødelagt væv, men kroppene så ud, som om de var i en dyb søvn.
Da forskerne nåede cockpittet, fandt de instrumenter, der ikke blot var velbevarede — nogle af indikatorerne reagerede på lys og bevægelse, selvom flyet var helt uden strøm. Det virkede, som om systemerne stadig var “levende”, klar til at tænde under visse betingelser.
I lastrummet lå flere store containere uden kendt funktion. Gennem små gennemsigtige paneler kunne man ane silhouetter — uklare, men tydeligvis ikke menneskelige. Som om flyet transporterede noget, der skulle forblive hemmeligt.
Ingen forsker kunne give en entydig forklaring på, hvad der var sket. Var det en eksperimentel flyvning, der forsvandt for mange år siden? Et transportmiddel med ukendt teknologi? Spor af indgriben, der ikke kunne forklares med menneskets historie?
Fakta var, som det var: flyet, frosset i hjertet af taigaen, kunne ikke være havnet der ved et tilfælde.
Og det, der befandt sig indeni, var alt for velbevaret… som om nogen eller noget havde tænkt sig at vende tilbage efter det.
