Skoven begyndte lige bag den gamle jernbanelinje — et sted, hvor selv fuglene sang mere stille. Den dag gik Lisa derhen alene, som hun plejede. Hun elskede at samle sten og mos og lytte til vindens susen. Alt var stille, indtil hun hørte en svag, afbrudt piben fra buskene.
Hun standsede og lyttede. Piben gentog sig — klagende, langstrakt. Lisa skubbede forsigtigt grenene til side og så en lille hvalp. Våd, rystende, med store øjne. Om halsen havde den et gammelt rustent halsbånd og et lille mærke med et ridset navn: »Bim«.
»Bim,« hviskede hun og rakte hænderne ud. Hvalpen løb ikke væk. Tværtimod tog den et skridt hen imod hende og lagde snuden på hendes håndflade.
Hjemme var hendes mor overrasket, men sendte den ikke væk: »Lad ham blive her i nat.« Lisa vaskede hunden, gav ham varm mælk og lagde ham i seng ved siden af sig. Om natten vågnede hun af et stille hyl. Bim stod ved vinduet, stirrede ud i mørket og klynkede stille. Da Lisa nærmede sig, kiggede han på hende og gøede kort, som om han kaldte på hende.
Om morgenen stod han ved døren igen. Pigen forstod: han ville tilbage et sted hen. De gik ad stien ind i skoven. Bim gik hurtigt og selvsikkert, som om han huskede vejen. Lisa forsøgte ikke at sakke bagud. En halv time senere kom de til en lysning, hvor der stod et gammelt kors, der var skævt og dækket af græs.
Der hang en metalplade på det. Den samme. Med navnet »Bim«.
Lisa kunne ikke tro sine egne øjne. Hun vendte sig om – hvalpen sad ved korset og klynkede sagte. Så lagde den sig ned lige ved foden af korset og lå helt stille. Pigen kaldte på den, rørte ved dens ryg – men den rørte sig ikke. Den havde holdt op med at trække vejret.
Lisa stod tavs. Kun vinden rørte græsset, og et sted i det fjerne gøede en hund – langt, hult, som om den kaldte. Pigen kiggede op og så en voksen hund ved kanten af lysningen, der lignede Bim meget. Den kiggede direkte på hende, logrede med halen og forsvandt langsomt ind i tågen.
Siden da er Lisa kommet til det sted hver morgen. Og der er altid friske poteaftryk på korset, som om nogen kommer hjem igen og igen.
