Ninas fredelige tur i skoven blev uventet til en rørende redningshistorie. Først var hun sikker på, at hun havde reddet en skræmt hvalp, der sad fast i mudderet. Men alt tog en uventet vending, da dyrlægen fortalte hende, at det dyr, hun havde fundet, faktisk var en coyoteunge.
Nina trådte ned i en mørk, mudret dam, efter at hun havde hørt et svagt klynk og ønskede at hjælpe det lille dyr. På trods af dyrlægens chokerende nyhed udviklede Nina hurtigt en øm tilknytning til den nyfødte coyote. Hun var bange, men forblev beslutsom og tog babyen med til det nærmeste rehabiliteringscenter for vilde dyr.
I flere uger efter kunne Nina ikke stoppe med at tænke på den lille prærieulv. Da hun besøgte centret, så hun, hvordan ungen gradvist kom sig og forberedte sig på at vende tilbage til naturen. Nina var både glad og trist, fordi hun måtte sige farvel til det dyr, der var blevet hende så kær.
Da dagen for frigivelsen kom, følte Nina både dyb sorg og en ekstraordinær fred, da hun så den voksne prærieulv vende tilbage til skoven. Denne begivenhed knækkede hende ikke, men inspirerede hende snarere til at engagere sig i naturbevarelse.
Et par måneder senere, mens hun gik i det samme område, mødte Nina uventet den nu voksne prærieulv, hun engang havde reddet. Han syntes at genkende hende, og der opstod igen et rørende bånd mellem dem. Skæbnen ville, at coyoten førte hende til sin hule, hvor en ny gruppe skræmte unger havde brug for hjælp. Nina kontaktede straks rehabiliteringscentret og hjalp med at redde ungerne. Dette styrkede kun hendes bånd til det dyr, hun engang havde reddet.
Historien slutter med, at Nina fortsætter med at støtte programmer til bevarelse af vilde dyr, ofte besøger rehabiliteringscentret og opfordrer andre til at beskytte og bevare det naturlige miljø.
Ninas rejse – fra en almindelig tur i skoven til at blive en dedikeret naturbevaringsforkæmper – viser, hvor meget en enkelt person kan bidrage til dyrenes skæbne, og hvor værdifuld harmonien mellem mennesker og naturen er.
