Det var en varm og solrig sommerdag. Zoologisk have var fyldt med familier, børnestemmer og duften af is. En lille pige med fletninger, lyserød kjole og solhat løb foran sine forældre og lo:
— Far, mor! Se, der er oddere! Se, de leger!
I et vandbassin, omgivet af glas, svømmede to oddere — hurtige og smidige som små skyggespil i solglimtene. En af dem svømmede helt hen til glasset og så direkte ind i pigens øjne. Pigen lo og lagde sin hånd mod glasset. Og odderen lagde sin pote lige der, på den anden side.
Det så så rørende ud, at forbipasserende stoppede og smilede. Pigen strøg glasset, som om hun kunne mærke dyrets varme.
— Den kan lide mig! — råbte hun lykkeligt. — Se, den vinker!
Og odderen svømmede frem og tilbage, dykkede, og kom hver gang tilbage — kun til hende.
De legede sådan i næsten ti minutter. Pigen lo højt af glæde, og hendes forældre optog det på video. Det lignede et flygtigt øjeblik af lykke, men… det blev begyndelsen på noget overraskende.
Nogle dage senere kom familien igen. Pigen løb direkte til bassinet — men der var kun én odder.
— Hvor er den anden? — spurgte hun.
En medarbejder fra zoologisk have sukkede:
— Den, der legede med jer, blev syg… Vi sendte hende på dyreklinik i går. Vi håber meget, at hun kommer sig.
Pigen stod længe ved glasset, stille og trist. Så tog hun sin lille plysbold fra rygsækken — hendes yndlingslegetøj — og spurgte:
— Må jeg lade den blive her? Så hun ikke føler sig alene…
Medarbejderen nikkede. Pigen lagde bolden ved kanten og sagde: — Så ved hun, at jeg venter på hende.
Der gik en uge. Familien kom tilbage. Pigen løb hen til bassinet — og stivnede af lykke.
Odderen var tilbage. Levende, munter, med det samme glimt i øjnene. Og lige ved glasset svømmede den lille bold, som odderen skubbede forsigtigt hen mod pigen.
Folk omkring gispede. Nogle filmede, nogle tørrede tårer væk. Odderen svømmede helt tæt på, lagde poten mod glasset — og pigen, mens hun grinede og græd samtidig, lagde sin hånd der.
— Jeg vidste, du ville komme tilbage… — hviskede hun.
Siden den dag blev de små stjerner i zoologisk have.
Hver dag kom pigen til bassinet, og odderen svømmede straks hen til hende — som om hun kun ventede på hende. Medarbejderne sagde, at dyret ikke havde opført sig sådan med nogen andre.
Nogle gange binder livet hjerter sammen — selv hvis det ene hjerte banker under pels.
