I den lille landsby Greenwood var livet stille og velkendt: om morgenen kom køerne på græs, om dagen blev der arbejdet i køkkenhaverne, og om aftenen – te, samtaler og duften af nybagt brød. Her vidste alle, hvem der var hvor gammel, hvor mange høns hver havde – og hvem der i hemmelighed kiggede på hvem.
Og én ting havde alle længe bemærket: Lukas Meyer så på Anna Baumann, som om hun var solopgangen efter en meget lang vinter.
Lukas boede sammen med sin mor og deres ko Bella. Han arbejdede som traktorfører, var rolig, flittig – og frygteligt genert. Hver gang Anna gik forbi, vendte han blikket væk og lod som om han reparerede traktoren.
Anna var en ung lærerinde fra byen. Venlig, veluddannet, med et blidt smil og lyst hår flettet i en lang fletning. Hun holdt af børn – og børnene elskede hende.
Sådan begyndte det
En aften sad Lukas i laden og talte til koen Bella, som var hun hans bedste ven:
— Hvordan skal jeg sige det til hende? Kom nu, Bella… giv mig et råd…
Bella tyggede bare hø og svarede ikke. Men Lukas besluttede: Det er nu.
Idéen, der gjorde hele landsbyen målløs
Næste morgen vaskede han Bella, redte hendes pels, pyntede hendes hale med bånd og hængte en træplade om hendes hals:
“Anna, vil du gifte dig med mig? – Lukas”
Bella gik roligt ud på vejen, stolt, som om hun vidste, at hun var dagens hovedperson.
Naboer stillede sig ved havelågerne, grinede og filmede med deres telefoner:
— Er det her et bryllupstog eller en ko-parade?
— Nej, det er et frieri… gennem en ko!
Sandhedens øjeblik
Anna stod og vandede blomster foran huset, da nogen kaldte hendes navn. Hun vendte sig om – og så Bella, pyntet med blomster og farvede bånd. Ved siden af stod Lukas, nervøs, i en ren hvid skjorte, med kasketten i hånden.
— Jeg… jeg kan ikke gøre det på en bedre måde. Men jeg elsker dig, Anna. Vil du gifte dig med mig? sagde han stille.
Anna begyndte først at le – varmt og ærligt. Så gik hun hen, rørte ved skiltet, så Lukas i øjnene og hviskede:
— Ja. Selvfølgelig ja.
Hvad der skete bagefter
En måned senere blev der holdt bryllup i Greenwood. Uden limousiner eller restauranter – bare i gården, med træborde, lyskæder og hjemmebagte tærter.
Bella stod ved siden af, pyntet med friske markblomster. Gæsterne spøgte:
— Den ko er hovedvidnet!
— Uden hende var der intet bryllup!
Nu er det en landsbylegende
Folk siger stadig i dag:
— Her i Greenwood, hvis en mand elsker rigtigt – så skriver han ikke et brev. Han kommer med en ko!
Lukas og Anna bor nu i et lille hus ved skovkanten, med deres søn og datter. Bella er stadig hos dem – gammel, rolig, men stadig elsket.
