Levinsøen, forsvundet blandt fyrreskove nær den finsk-russiske grænse, har altid været betragtet som ren og stille. Ingen fabrikker, militærinstallationer eller turistlejre – kun vand, tåge og lejlighedsvise fiskere.
Sidste august besøgte tre venner: Daniel Meyer, Lucas Bennett og Erik Johansson. Daniel medbragte en ny enhed – et undervandskamera med gyrostabilisering og kraftig LED-belysning.
Planen var enkel: sænk det ned i dybden og film fisk nær bunden. Solen rørte lige ved skovkanten, da de fastgjorde kameraet til et metalkabel og begyndte langsomt at sænke det ned. I starten skete der intet usædvanligt. Optagelserne omfattede alger, sand og små fisk.
Men på 18 meters dybde ændrede alt sig: vandet blev klarere, og kameraet fangede pludselig noget solidt. “Se… det er ikke en sten,” sagde Lucas stille. Noget metallisk dukkede op på skærmen.
Under et lag af silt lå en cylindrisk genstand på størrelse med en lille bil. Dens krop var dækket af ribbede plader og rustne nitter, og på siden var et emblem – tre tandhjul indskrevet i en cirkel.
“Er det en drone? En militæranordning?” spurgte Eric overrasket.
“Men der har aldrig været noget lignende her før…”
De flyttede kameraet tættere på. Og så bemærkede de det mærkeligste: mekanismens krop havde små glas”vinduer” eller linser, der pegede i forskellige retninger.
En af dem blinkede i LED’erne – som om den kiggede direkte ind i kameraet. I det øjeblik bevægede noget sig. En tynd metaldel – enten en antenne eller en leddelt arm – rejste sig langsomt op af mudderet ved siden af mekanismen.
Den rystede og frøs. “Den virker…” hviskede Daniel.
De løftede kameraet lidt højere, forsigtige med ikke at ramme objektet. Men i dybet, bag det, lykkedes det kameraet at fange en anden mørk form – som en kåbe eller en kapsel. Et kabel førte fra den ned i mudderet.
Hvad skete der derefter? De gemte optagelsen og viste den: til en lokal historiker, der med sikkerhed udtalte, at der aldrig havde eksisteret militære eller industrielle faciliteter i nærheden af Levin; til en tidligere ingeniør, der genkendte emblemet: det lignede insignierne fra Sankt Petersborgs mekaniske værk fra 1912. Men ingen forstod, hvordan en undervandsmekanisme med linser, kabler og bevægelige dele kunne være blevet skabt for over hundrede år siden.
En uge senere vendte de tilbage. Og de fandt ingenting. På bunden er der kun en fordybning presset ned i dyndet og et spor, som om noget tungt var blevet trukket mod en dybere del af søen. Mekanismen er væk. Optagelsen forbliver.
Filen er levin_lake_0023.mp4. Nogle gange afspiller Daniel den om natten. Han sætter den på pause, hvor mekanismens “øjne” dukker op. Og hver gang slukker han for lyden, før den skurrende lyd høres et sekund før optagelsens slutning.
Fordi ingen stadig ved: Var det blot en forladt enhed … eller noget, der stadig fungerer et sted dybt nede.
