Jeg ville bare gøre min søns vintertøj klar. Ikke noget særligt: jeg tog jakker, uldtrøjer, halstørklæder ud af skabet — alt det, der havde ligget sammenfoldet siden foråret. Jeg tænkte: nu hvor det er blevet koldere, er det tid til at vaske det og gøre det klar til brug.
Dagen var solrig og rolig, en let brise fik tøjet til at blafre på tørresnoren, og jeg glædede mig over, at tøjet efter tørring ville dufte af frisk luft. Jeg hængte det op ved hegnet og gik videre med mine gøremål.
Om aftenen var alt tørt. Jeg tog tøjet ned og lagde det i kurven. Og så fik jeg øje på noget mærkeligt: på ribkanten af en af min søns trøjer sad der små gulhvide prikker. Mikroskopiske, som birkesfrø, samlet i små grupper.
Først tænkte jeg: måske støv, tørret græs eller pollen? Men da jeg så, at en af prikkerne bevægede sig… løb en kuldegysning gennem mig.
Jeg tog trøjen med ind, tændte det stærke lys og fandt en lup — og så forstod jeg: det var æg. Rigtige æg. Og ikke bare nogen… mølægg. Fastklistret til stoffets fibre.
Hvorfor det er farligt
Senere fandt jeg ud af, at møl nemt kan opfange lugten af uld og menneskesved — selv efter vask. Og når tøjet hænger til tørre udenfor, kan insekterne let lægge æg på det. Især hvis tørresnoren er tæt på buske eller træer.
Og sådan er det hos os — tørresnoren hænger lige ved hækken.
Det værste er, at æggene næsten ikke kan ses. Hvis jeg ikke havde opdaget dem, ville der efter nogle dage være kommet larver. De små skadedyr gnaver stoffet indefra, og hullerne viser sig først, når det allerede er for sent at redde tøjet. Og derefter flytter de videre til resten af tøjet i skabet.
Hvad jeg gjorde
Jeg blev virkelig forskrækket — og gik straks i gang:
Jeg vaskede alt igen — på så høj temperatur som muligt,
Efter vask strøg jeg hvert eneste stykke tøj med varmt strygejern gennem en fugtig klud — for at dræbe alt levende,
Jeg tog alt tøj ud af skabet, vaskede hylderne af og gennemgik hver genstand,
Jeg lagde poser med lavendel og stykker af cedertræ i skabet — møl kan ikke udstå den lugt.
Og jeg besluttede: aldrig mere tørrer jeg uldtøj og varme ting udenfor. Kun indendørs eller på altan med glas.
Hvad jeg lærte af det
Jeg havde ingen anelse om, at en helt normal tøjvask kunne blive en trussel mod hele garderoben. Det viste sig, at det kun kræver én lille ting — en næsten usynlig prik på et ærme.
Nu gør jeg altid dette:
✔ jeg tjekker tøjet grundigt efter tørring,
✔ især uld, kashmir og naturmaterialer,
✔ jeg lægger ikke noget i skabet, før jeg er helt sikker på, at det er i orden.
Tjek jeres tøj.
Det, der ser rent og friskt ud, kan skjule noget farligt. Bedre at bruge to minutter ekstra end at smide halvdelen af garderoben ud bagefter.
