Det var en varm dag. Asfalten nærmest smeltede, luften dirrede over vejen, og selv ambulancens sirener lød mere dæmpede end normalt. Mandskabet var på vej tilbage efter en udrykning – en helt almindelig vagt, intet særligt. Chaufføren besluttede at køre ind på en tankstation: der var kun brændstof tilbage til et par kilometer mere.
Mens han tankede, gik ambulanceredderen ud for at strække benene, tog en flaske vand fra køleren ved kassen og var på vej tilbage mod bilen. Alt virkede helt hverdagsagtigt – indtil en mand pludselig løb ud af bilen ved siden af. Oprørt, forvirret, med en lille pige i armene.
— Hjælp! Hun trækker ikke vejret! råbte han.
De næste sekunder blev fanget af overvågningskameraerne. Redderen lod flasken falde, løb hen og lagde barnet på ambulancens kølerhjelm. Chaufføren tændte omgående sirenerne og tilkaldte assistance. Pigen var bevidstløs – hedeslag, vejrtrækningen var stoppet.
Kvinden begyndte straks at give hjertelungeredning – midt på parkeringspladsen, i den brændende sol. Efter et minut kom andre til hjælp – nogen holdt en parasol, en anden kom med vand. På optagelserne kan man se hende presse rytmisk ned på brystet, uden at stoppe, trods varmen. 10 sekunder. 20. 30. Og pludselig – et svagt åndedrag.
Faren sank ned på knæ, som om han ikke kunne tro, at hun trak vejret igen. Folk omkring begyndte at græde. Redderen, dækket af sved og støv, tørrede bare panden og sagde stille:
— Nu skal det nok gå.
Senere kom optagelsen ud på nettet. I kommentarerne skrev folk, at dette øjeblik minder os om, at helte ikke går med kappe. De går i uniform – og holder først pause, når nogen begynder at trække vejret igen.
