Verdenen inden for plastikkirurgi er fuld af historier, der vækker både beundring og bekymring. Nogle mennesker gennemgår kosmetiske indgreb for at få foretaget mindre justeringer, mens andre tager radikale skridt for at ændre deres udseende fuldstændigt. Men nogle gange er resultatet ikke det forventede.
Historien om den 30-årige Dalia Naim er et slående eksempel. Hun er født i Bagdad, er skuespiller og tv-vært og har gennemgået mere end treogfyrre operationer for at blive den levende legemliggørelse af sin barndomsdrøm – en Barbie-dukke.
Barbie er et symbol på skønhed, popularitet og glamour for millioner af piger over hele verden. Men mens hun for nogle bare er et stykke legetøj, er hun for andre et ideal, som de vil opnå for enhver pris.
For Dalia blev Barbie en reel besættelse. Hun hævdede, at hun fra en ung alder beundrede dukken og drømte om at få lignende ansigtstræk og figur. Derfor begyndte pigen sin lange og smertefulde forvandlingsrejse.
43 operationer: hvad har ændret sig? I løbet af flere år gennemgik Dalia snesevis af plastikkirurgiske indgreb og procedurer:
For hvert skridt blev hendes ansigt og krop mere og mere fjernet fra deres naturlige træk. Hvis man sammenligner hendes før- og efterbilleder, kan man se, at hun bogstaveligt talt er blevet forvandlet til en anden person.
En så radikal forvandling kunne naturligvis ikke gå ubemærket hen. Dalia har over 1 million følgere på Instagram, hvor hun regelmæssigt deler resultaterne af sine forandringer.
Nogle fans skriver entusiastiske kommentarer og kalder hende et »skønhedsideal« og en »drømmepukke«. For dem er hendes mod og beslutsomhed en kilde til beundring.
Men der er en anden side af historien.
Mange kritikere kalder hende en »zombie« eller ›kunstig‹, og en følger har endda døbt hende »Devil Barbie«. Folk hævder, at Dalia i sin stræben efter perfektion har mistet sin individualitet og er ophørt med at være sig selv.
Et vigtigt punkt i denne historie er den pris, der skal betales, og ikke kun i penge. Plastikkirurgi indebærer risiko, smerte, lange rehabiliteringsperioder og, som vi kan se i Dalias tilfælde, ingen garanti for, at patienten selv eller alle andre vil kunne lide resultatet år senere.
På trods af kritikken ser pigen selvsikker ud og nyder fortsat opmærksomheden. For hende er hendes nye udseende ikke kun blevet en del af hendes image, men også en måde at skille sig ud og tiltrække mediernes og offentlighedens opmærksomhed.
Denne historie er en påmindelse om, at skønhed altid er subjektiv.
Verden dikterer standarder, og sociale medier forstærker presset. Vi ser på andres fotos, filtre og retouchering og begynder at sammenligne os selv. Men i jagten på perfektion er det vigtigt ikke at miste det, der gør os unikke.
Ja, vi har alle øjeblikke, hvor vi gerne vil se et »andet jeg« i spejlet. Men inden man beslutter sig for radikale skridt, er det værd at spørge sig selv: Er dette mit eget ønske, eller er det et ønske, som samfundet har påtvunget mig?
Historien om Dalia Naim handler om kraften i en besættende drøm og hvor langt mennesker er villige til at gå for at opnå den. Hun er den »irakiske Barbie«, et symbol på hengivenhed til sin idé. Men samtidig er hun et eksempel på, hvordan idealer om skønhed kan forvrænge ens opfattelse af sig selv.
Det vigtigste at tage med fra denne historie er, at
ægte skønhed ikke er en kopi af en dukke eller et Instagram-filter.
Den ligger i individualitet, i et smil, i karisma og i, hvordan vi føler om os selv.
Dalia traf sit valg. Men er det det rigtige valg for os alle?
