🌲 Orzhan Naumkin, “Mowgli fra Altai”, blev født uden for nettet, uden ID, uden elektricitet og uden tilknytning til samfundet og tilbragte 20 år skjult i den sibiriske vildmark – indtil hans forældre forsvandt sporløst 😱 Han blev tvunget ind i den moderne verden og er nu ved at opbygge et liv med fast arbejde og en kæreste. Læs hele historien i artiklen nedenfor 👇
Tilbage i 2013 forbløffede historien om en ung mand ved navn Orzhan Naumkin medierne. Med tilnavnet »Mowgli fra Altai« havde Orzhan levet hele sin barndom og sine teenageår dybt inde i skoven, langt fra den moderne civilisation. Nu, mange år senere, har hans liv taget en helt anden drejning.
Orzhan blev født og voksede op i den fjerntliggende sibiriske taiga nær Belokurikha resort-området. Hans forældre, der troede på esoterisk lære og alternativ livsstil, havde forladt deres byliv i Biysk i 1990’erne og bygget en beskeden hytte i vildmarken. Huset havde hverken vand eller elektricitet, kun et brændekomfur, et lille bord og det allermest nødvendige. De badede i floden om sommeren og på et plastikdækket jordgulv indenfor om vinteren.
Orzhans forældre var fast besluttede på at holde deres kommende barn væk fra det, de så som et korrupt samfund, og holdt derfor hans fødsel hemmelig. Han havde ingen officielle dokumenter – ingen fødselsattest, intet pas, ingen registrering. For omverdenen eksisterede han ikke.
På trods af deres isolation blev Orzhan ikke efterladt i mørket intellektuelt. Hans mor, som er tidligere lærer, og hans far, som er forfatter, underviste ham hjemme. Da han var fem år gammel, kunne han læse og skrive flydende. Han lærte af lærebøger, lyttede til radio og udviklede kunstneriske færdigheder som tegning og træskæring.
Familien levede af deres køkkenhave og tjente af og til penge ved at sælge bær eller håndlavet kunsthåndværk i den nærliggende by. Men for det meste holdt de sig væk fra mennesker – og verden holdt sig væk fra dem.
Tingene tog en dramatisk drejning, da Orzhan fyldte 20 år. Spændingerne med hans forældre havde været under opbygning i nogen tid. En dag forsvandt de simpelthen og efterlod en seddel, hvor de bad ham om ikke at følge efter dem og tage sig af gården. Alene og forvirret kontaktede Orzhan til sidst de lokale myndigheder og fortalte dem alt.
Selv om eftersøgningen af hans forældre ikke gav noget resultat, spredte Orzhans historie sig hurtigt. Medierne skyndte sig at interviewe ham, og filmskabere dokumenterede hans oplevelser. Efter en kort periode med berømmelse dukkede hans forældre op igen – men Orzhan gjorde det klart, at han ikke ønskede at vende tilbage til deres afsondrede liv.
At forsøge at tilpasse sig det moderne samfund var en stejl stigning. Han gik på bartenderkursus i Belokurikha og åbnede en kaffebar, men hans forretning gik hurtigt i stå. Han flyttede til Novosibirsk, men blev snydt af en udlejer og underbetalt af en arbejdsgiver. Orzhan var stadig fast besluttet på at finde sin plads og satte kursen mod Moskva.
Bylivet var overvældende i starten. Jobjagten var frustrerende og langsom. Han kæmpede med teknologi – at skrive på en telefon føltes akavet, og at bruge et computertastatur var en udfordring på grund af det ukendte bogstavlayout. Det økonomiske pres voksede, og han blev forgældet af små lån og kreditforpligtelser.
Men med tiden begyndte tingene at ændre sig.
Orzhan fik et job som bartender på en restaurant i Moskva, hvor han nu tjener en stabil indkomst på omkring 60-70.000 rubler om måneden. Han er i et forhold med en kvinde ved navn Valeria, og de to planlægger en fremtid sammen. Han besøger stadig sine forældre en gang om året, men har ikke noget ønske om at vende tilbage til deres tidligere livsstil.
Nu, hvor han er i 30’erne, tænker Orzhan tilbage på sin usædvanlige opvækst med taknemmelighed – men uden nostalgi. Livet i isolation gav ham styrke og perspektiv, men i dag føler han sig hjemme i byen, hvor han er ved at opbygge et liv på sine egne præmisser.
Hvad ville du have gjort i Orzhans sted – omfavnet vildmarken eller taget chancen i byen? Del dine tanker i kommentarfeltet!
